Byture og dating skal lokke singler til Kolding

Kolding Kommune bejler til singlerne med mange nye boliger og et campusområde i midtbyen.

Mobilepay virker igen

Det populære betalingsmiddel skulle igen virke efter driftsproblemer.

Trafikulykker: Det er 30-40 gange farligere at køre på motorcykel end i bil

Antallet af trafikulykker er halveret på femten år – men ikke for motorcyklister

Britiske baconpriser eksploderet efter Brexit

Kinesiske opkøb af britisk svinekød skubber priserne i vejret for britiske forbrugere.

Plejemor: Jeg sætter studenterhue på og besøger dem i fængslet

Som plejefamilie får man vidt forskellige børn. Det handler om at gøre en forskel for alle, forklarer plejemor igennem 28 år.

De gamle partier sidder solidt på magten i USA: De ”små” partier og kandidater har ikke en chance

[unable to retrieve full-text content]

Fri jagt på bøsser og lesbiske

[unable to retrieve full-text content]

Kasper Schmeichel kæmper mod tiden

Fodboldlandsholdet førstemålmand, Kasper Schmeichel, er i kapløb med tiden for at blive klar til Danmarks første kamp i VM-kvalifikationen mod Armenien på søndag.

Mandag gennemgår Leicester-keeperen en brokoperation, og kun tiden kan vise, om han kommer sig tids nok til at tørne ud for landsholdet fra VM-kvalifikationens start.

– Der er ikke nogen måde, jeg kunne spille på nu, uden at få operationen. Det, at jeg får operationen mandag, giver mig den bedste chance for at blive klar til søndag.

– Det bliver lige ved og næsten. Men jeg gør absolut alt for at blive klar.

– Det er en kæmpestor kamp for Danmark, og det er en kamp, jeg rigtig gerne vil være med i, siger Kasper Schmeichel til TV2.

Den 29-årige landsholdsmålmand udgik af Leicesters Premier League-kamp i weekenden.

– Jeg nåede et punkt, hvor jeg simpelthen ikke kunne gøre mit job på holdet ordentligt.

Da Dansk Boldspil Union (DBU) informerede om Kasper Schmeichels afbud til venskabskampen mod Liechtenstein, som spilles onsdag, fremgik det, at landsholdslæge Thøger Krogh har været i kontakt med den medicinske stab i Leicester, og at det af DBU forventes, at den danske landsholdskeeper kan være klar allerede torsdag.

Om han når det, vil tiden vise.

Unge lægger nøgenbilleder på nettet for at få likes

Likes og prestige kan betyde så meget for unge mennesker, at de glemmer at huske konsekvensen af deres handlinger, når de deler nøgenbilleder eller sexvideoer af andre på sociale medier.

Sådan lyder det fra Børns Vilkår, efter at Politiken søndag bragte en historie om en 16-årig dreng, der lagde en to år gammel sexvideo af ham selv og sin daværende kæreste ud i en lukket gruppe op Facebook.

– En af grundene til, at de unge deler nøgenbilleder og sexvideoer på sociale medier, er den samme, som når de deler alle mulige andre billeder. For at få likes, siger Charlotte Smerup, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

Hun mener, at børn og unge kan have svært ved at se, hvornår de går over stregen, når de deler billeder på nettet.

– Det kan være svært at se forskellen på at stå i skolegården eller ved busstoppestedet og måske lige vise et billede og lægge det op i en gruppe på Facebook, fordi man bliver revet med af en stemning, siger den børnefaglige konsulent.

Ifølge hende er det netop problemet ved likes på de sociale medier. For når det gælder nøgenbilleder og sexvideoer af andre, får det konsekvenser.

– Likes og prestige kan komme til at betyde så meget for unge mennesker, at de i øjeblikket, hvor de lægger et billede op, glemmer at huske på konsekvensen af deres handlinger, siger Charlotte Smerup.

Hun mener, at skolerne, forældrene og udbyderne af de sociale medier i høj grad har et ansvar over for delingen af billeder og videoer, men det har samfundet også.

– Vi skal tale problemet til livs, siger hun.

DR2 Dokumentar kan mandag aften vise, at SSP-medarbejdere i 36 kommuner har kendskab til deling af intime privatbilleder af unge piger og i få tilfælde drenge.

Selvmorder kører ind i nye rekrutter i Yemen – 45 dræbt

En selvmordsbilbombe mod en af militærets baser i Yemens næststørste by, Aden, kostede mandag mindst 45 mennesker livet, siger kilder i nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser.

Kilderne siger, at mindst 45 lig er blevet bragt til hospitalet.

Angrebsmanden kørte mod en gruppe nye rekrutter ved militærbasen i den nordlige del af Aden. Militæret siger, at antallet af dræbte ventes at stige.

Angrebet skete, efter en koalition under ledelse af Saudi-Arabien i weekenden foretog nye luftangreb mod oprørere i det centrale Yemen. Her blev ni oprørere og syv civile dræbt uden for den sydvestlige by Taez.

Saudi-Arabien gik i marts 2015 ind i Yemen sammen med en arabisk koalition for at bringe landets sunnimuslimske præsident, Abedrabbo Mansour Hadi, tilbage til magten.

Det skete, efter at den shiamuslimske houthi-bevægelsen havde erobret store dele af landet, herunder hovedstaden Sanaa.

Koalitionen har optrappet luftangreb, efter at tre måneders fredsforhandlinger i Kuwait brød sammen tidligere i denne måned.

I koalitionen er foruden Saudi-Arabien også De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait, Qatar, Egypten, Jordan, Marokko, Senegal og Sudan.

Over 6600 mennesker – overvejende civile – er blevet dræbt siden marts 2015, og over 80 procent af befolkningen i det forarmede land har behov for humanitær hjælp, viser tal fra FN.

Læger uden Grænser har trukket sit personale ud af seks hospitaler i det nordlige Yemen efter luftangreb tidligere på måneden mod et af organisationens hospitaler i landet.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami